Arkiv - 2014

Valbyparken, lørdag den 26. april kl.13:30

OES Klubben inviterer til medlemsarrangement

Old English Sheepdog Klubben på besøg i en stor park i København.

 Valbypark1

Lørdag den 26. april 2014 inviteres til en eftermiddag med hundene i Valbyparken med store græsflader og fritløbsområde. Vi mødes kl. 13.30 på Hammelstrupvej 100, Iscaféen, for enden af vejen er en vendeplads med parkeringspladser. Der holder vi. Temahaverne ligger lige i nærheden.

Vi starter turen med at gå tværs over den store græsplæne til det fritløbsområde som Københavns Kommune har udlagt til brug for fritløbende hunde. Jeg skal nok tage et kort med, så I kan se hvor det ligger henne og det kan også ses på kommunens hjemmeside. Her vil vi slippe hundene løs og se hvad der så sker når de må løbe helt frit. Når det ikke er sjov længere vil vi gå tilbage til området omkring temahaverne og på vejen vil vi fortælle hvad kommunens officielle hundepolitik indebærer.

Derefter vil vi med hundene i line bese de 10 små runde temahaver. De er anlagt i 1990 og passes nu af gartnerne i kommunen. De er hækomkransede med hvert deres tema. Der er en japansk have, en islamisk have (afbildet herover), en vandhave, en stedsegrøn have, en staudehave, en permahave, en køkkenhave og mange flere. Der er skiltet med navn og skaber ved hver have, men Hans Ove fortæller gerne om parken og om haverne. Vi kan gå sammen rundt eller man kan selv gå rundt i haverne. Man kan ikke fare vild, hverken i haverne eller udenom.

Det går der nok et par timer med inden vi har fået set os om og så vil vi sørge for kaffe og kage ikke langt fra bilerne og parkeringspladsen. Hvis der er åbent kan man købe de dejligste is i iscaféens gård, hvor hundene er velkomne.

Med venlig hilsen

Ingelise Lose

Hyrdeinstinktdag Søndag d.4. maj. 2014

OES Klubben inviterer til medlemsarrangement

Hyrdeinstinktdag Søndag d.4. maj.

oes-hyrdning

 

Så er vi så heldige at få chancen igen

Har I lyst til at opleve jeres Old English Sheepdog på får, har I nu muligheden for det.

Vi har booket Jesper Odgaard Sørensen www.carro-cattledog.dk til at guide os

gennem dagen.

Program:

Kl. 8:00 – vi mødes hos Jesper, og lufter lige hunden af, så den kan vente i bilen med vi starter med morgenmad og kaffe (er med i prisen) og teori samt information om resten af dagen.
Derefter hopper vi i støvlerne, og hundene kommer på fårene, en ad gangen.

Til frokost spiser vi vores medbragte madpakker

Øl og vand kan købes på stedet til kr. 5,-. Gratis kaffe.
Så skal hundene på fårene igen. Denne gang lidt mere selvsikre.

Kl. 16:00 – afsluttes dagen med at Jesper giver sin bedømmelse

af jeres hunds instinkt.

Pris for arrangementet er kr. 300,- kr. pr hund, som skal betales på dagen. Hvis I kommer flere end én person pr. hund skal I lige oplyse dette, så Jesper ved hvor mange der skal købes ind til morgenmad til.

Er dette noget for jer? Så tilmeld jer hurtigst muligt til
Lokal repræsentant Anette Englykke 51553222 mail: englykke@hafnet.dk

 

Der er plads til max 10 hunde.

Arrangementet finder sted hos:

Jesper Odgaard Sørensen

Vestergårdsvej 37 – Lunde

5450 Otterup

 

Vi ser frem til en spændende, sjov og hyggelig dag

Hedensted aktivitetsdagen søndag d.13 April 2014

OES Klubben inviterer til medlemsarrangement

 OES-Agility

OES Familie-dag i Hedensted

Årupvej 65, 8722 Hedensted

Kære OES ven.

 oes-børstebord

 

Efter sidste års kæmpesucces, gentager klubben familiedagen i Hedensted, et arrangement for alle OES’er og deres familie, søndag den 13. april 2014. Tidsrummet er mellem kl. 11 og 17

Vi forventer , lidt afhængig af antal deltager,  at lave følgende aktiviteter:

  • Ringundervisning
Birgitte Schjøth, og evt. Malene, vil vise, hvad dommerne ser på, når vi udstiller, og hvordan vi skal vise vores hund frem.  Vi laver et lille prøveshow, som alle kan deltage i

( i dag gælder det måden du arbejder med din hund, og ikke hvem der er børstet fint op:-)

  • Pelspleje
Birte Fromberg, Birgitte Schjøth og Christa Stensig vil være klar, med hjælp og gode råd.
  • Agility
Claus Gaarde-Nielsen vil som instruktør, hjælpe alle interesserede, så I kan få mulighed for at prøve disse skønne aktiviteter.
  • Rally  Malene, vil vise os denne nye spændende sport, som gør lydighed meget sjovere.
  • Massage til husbehov Anette vil give gode råd til hvordan du selv kan give din hund en let massage, samt opvarme hunden inden træning / udstilling.
  • Spinding Spinding handler i dag om at bruge vore hundes uld til noget fantastisk. Christa Stensig  / Marianne Hougaard vil demonstrere hvordan ulden kan spindes og vise nogle  smukke OES produkter frem

Der vil være et tilmeldingsgebyr på kr. 50,- pr. hund til dækning af halleje.

Hetag v/ Niels Grønne, vil sponsorere grill pølser, kaffe, øl og vand. Dorthe og Ole salater mv.

Ole, Povl og Niels vil dagen igennem stå klar ved grillen med pølser og andre gode sager.

Tilmelding skal ske senest den 20. Marts til:      Jo flere vi bliver, jo sjovere……..

Lokalrepræsentant:

Anette Englykke      tlf: 5155 3222  Mail:  englykke@hafnet.dk

Marianne Hougaard tlf: 6080 7666  Mail:  oeshou@mail.dk

OBS           Et endeligt program vil blive sendt til dig, ca. 1. April

Tilrettet udstillingsresultat fra Fredericia 9 februar 2014

Tilrettet udstillingsresultat fra Fredericia 9 februar 2014 er lagt på hjemmesiden. (Åben klasse hanner er rettet til)
Der tages forbehold for fejl.

 

 << 1 2 3 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 >>