Arrangementer

Bøsøre Strand Feriepark weekenden den 23. – 25. juni 2017

Bøsøre Strand Feriepark weekenden den 23. – 25. juni 2017

Tilmelding kan finde sted allerede nu.
I 2017 vil Anette Englykke og Dorthe Madsen atter gentage succesen fra 2016, hvor OES klubbens medlemmer havde en helt fantastisk weekend på Grønnehave Strand Camping. Denne gang er stedet ændret til Bøsøre Strand Feriepark, Bøsørevej 16, 5874 Hesselager, Fyn, hvor vi også tidligere har været.

Vi vil igen fremtrylle sjove lege, gåture og hyggeligt samvær for mennesker og hunde. Se evt. OES blad nr. 4 – nyhedsbrev på hjemmesiden www.oesidk.dk nyheder, arkiv august 2016, hvor der er billeder fra turen 2016 sammen med en stemningsrapport.

Fra fredag den 23. juni til søndag den 25. juni 2017 har vi reserveret 10 H.C. Andersen hytter, som alle har bad og toilet.

For de der selv har campingvogn er det også en mulighed, vi skal dog stadig have en tilmelding, så vi kan være så samlet som muligt.

Har I ikke mulighed for at være med hele weekenden, vil det absolut være en mulighed at deltage i dele af den 😉 De fleste af de sportslige aktiviteter finder sted lørdag, så ring endelig, hvis måske det, kunne være aktuelt for Jer.

Tilmeldingen for overnattende, vil være bindende og skal ske hurtigst muligt dog senest den 1. marts 2017, vi kører efter først til mølle princippet…

Vil du gerne med til en anderledes weekend, hvor alt kan ske, skal du henvende dig allerede nu til Anette Englykke på e-mail englykke@hafnet.dk. eller tlf. 5155 3222 eller Dorthe Madsen på e-mail: dorthe-ole.madsen@privat.dk  eller tlf. 4041 5447

På gensyn på Bøsøre Strand Feriepark
Anette Englykke og Dorthe Madsen