Sundhed

Heldigvis er en Old English Sheepdog en gennemgående sund hund, og et af OES Klubbens mål er til stadighed at medvirkende til fremavl af sunde hunde, der ligner racebeskrivelsen godt og som er mentalt velfungerende.

Klubben og dens opdrættere har helt fra klubbens stiftelse i 1965 arbejdet for bekæmpelse af arvelige lidelser indenfor racen, og det er nok en af årsagerne til at racen ikke er belemret med større sundhedsproblemer.

Ingen af de arvelige lidelser vi kender i dag er særligt udbredte og nogle af de nævnte har vi endnu aldrig set i Danmark.

OES  Klubben opfordrer alle til at lade deres hund undersøge for HD og arvelige øjensygdomme, for med denne baggrundsviden at være i stand til bedre at kunne rådgive opdrætterne.

Før du går til dyrlæge med din hund for at få undersøgt dens hofter og eventuelt albuer skal du bestille en rekvisition hos DKK via www.hundeweb.dk (vi undersøger ikke for OCD på OES, da det ikke synes at være et problem)

Før du går til øjendyrlægen for at få din hund undersøgt for arvelige øjensygdomme skal du bestille en rekvisition hos DKK via www.hundeweb.dk

Kun for opdrættere:
Det anbefales at du inden første parring lader sin hund undersøge for PCD – husk først at købe rekvisition hos DKK.

 Kendte arvelige lidelser hos OES (følg linket, hvis du vil vide mere):

OES Klubbens sundhedsudvalg holder løbende øje med eventuelle sundhedsrelaterede problemer, der måtte dukke op, og klubbens opdrættere arbejder efter et sæt etiske retningslinjer samt regler for optagelse på klubbens hvalpeliste, som kan ses under linket.