Nyheder

Det er altså sjovt at være medlem af OES Klubben …

OES KLUBBEN I DANMARK har i dag 120 motiverede, passionerede og hundeelskende medlemmer, som alle bidrager på hver deres personlige måde, til at holde vores forening aktiv, fremadrettet og motiverende, også her 54 år efter stiftelsen af OES Klubben i Danmark. Der er mange fordele ved at være medlem af en forening som vores, bl.a. når idé bliver til virkelighed. Det er os derfor en stor glæde at kunne præsentere denne praktiske og smarte sportstaske, som en gave til alle vores medlemmer, inkl. evt. husfællemedlemmer, og for denne meget synlige og målrettede PR for vores dejlige race. En meget stor TAK til taskernes sponsor og vort medlem Jens Jørgen Damberg og Nordkyst Revision

Tasken fås i 3 farver: rød / marine / hvid, og vil blive udleveret på vores altid så hyggelige Julefest og udstilling i Arnum/Sønderjylland lørdag den 30. november. Her kan man bl.a. kan nyde synet af rigtig mange OES’ere i alle aldre, deltage i det store julelotto med mange flotte præmier, nyde en go´kop kaffe med sønderjysk jule bag, og deltage i den lækre sønderjyske julefrokost til kun 75 kr lige efter udstillingen. Skulle planerne for netop denne dag ikke føre dig til Arnum, vil tasken bliver afleveret personligt, eller afleveret på et af klubbens andre arrangementer ( julegåtur i Århus 7.12, Ålborg 15.12 og København 19.12 )sendt med post eller efter anden aftale. Vi skal nok få tasken frem til alle inden Nytår

Send dit farveønske og evt. afleveringssted til Lisa Thielfoldt Nielsen på: showteam@oesidk.dk , så prøver vi at opfylde alles ønsker

TAK for dit medlemskab og for din store kærlighed til verdens dejligste hunderace: en Old English Sheepdog

Vores allerbedste efterårshilsener

OLD ENGLISH SHEEPDOG KLUBBEN I DANMARK