O E S Jule Show
Søndag den 27. november 2022 i Ryslinge Hallen
Ellehavevej 1, 5856 Ryslinge

Det er med stor glæde, at vi atter en gang kan invitere til OES Klubbens Juleudstilling, søndag den 27. november i Ryslinge Hallen.
Start kl. 10.00.
Juleudstillingen dømmes denne gang af den danske dommer Rikke Ladefoged Wind og vi håber, at rigtig mange vil byde hende velkommen, da hun skal dømme vores race for første gang.
Der kan via hundeweb.dk tilmeldes i følgende klasser:
Baby, Hvalp, Junior, Mellem, Åben, Champion og Veteran, samt Parklasse, Juniorhandling og Opdræts- og Avlsklasse.
Derudover kan der tilmeldes i uofficielle klasser: Barn og Hund (2-10 år) til 50 kr. og Nedklippet klasse til 150 kr. Tilmelding til disse uofficielle klasser skal ske direkte pr. mail til Ada Bentivenga, sambada@hotmail.com og gebyret indbetales til OES Klubbens bankkonto.
Tilmeldingsfristen for ALLE tilmeldinger er SENEST den 29. oktober uden mulighed for eftertilmeldinger.
Gæstehunde er velkomne og gratis. Husk blot at medbringe vaccinationspapirer.
Julefrokost
Efter udstillingen vil der være fælles spisning i hallens cafeteria. Prisen er 130 kr. per person.
Beløbet skal overføres via MobilePay direkte til Birthe Brolykke på telefon 52117012 senest mandag den 14. november.
Øl/vand samt kaffe kan købes i cafeteriaet.
Lottogaver samt præmier og gaver til de udstillede hunde modtages med kyshånd. Send blot en besked til en af os senest man. den 12. november.