Seneste

Sommer Agility for sjov.

Sidste chance for OES klubbens
”Sommer Agility for sjov”

 

Kom og vær med, alle kan deltage uanset niveau.
Det foregår onsdage på Lyngby Stadion i Kongens Lyngby, Nord for København, med start

Onsdag d.1 juni kl.18:00.

Vi mødes ved bommen ind til Lyngby Stadion.
Vi fortsætter til onsdag d. 27  juli.
Har du spørgsmål, så skriv til Claus på:
claus.gn@gmail.com eller fang mig på 20803926
Vel mødt allesammen.

National OES dag den 28. maj i Køge

OES klubben afholdte vores Nationale OES dag den 28. maj i Køge. Det gjorde vi sammen med Køge handelsforening der havde stillet telt med levende musik op på torvet og samme dag var der start i Køge for tøserunden – et cykelløb for pigerne på 112 km.

OES klubben havde mødested på Køge torv kl. 11.00. Der kom 8 hunde og 10 mennesker. Hundene var i alderen fra 6 mdr. og på til veteran.

Efter samling på torvet gik vi ned af gågaden til Køge Kirke og op af små gader i det gamle Køge. På vores vej tiltrak vi megen opmærksomhed – rigtig mange mennesker ville gerne hilse på vores hunde og prøve at klappe dem.

Efter en god tur rundt slappede hundene og mennesker af ved restaurant ved broen, hvor vi fik lidt frokost og kaffe/øl.

Hele turen foregik i fint solskin.

Mange tak til dem der mødte op

På klubbens vegne
Dorthe Madsen
Koordinator for lokalrepræsentanterne.

Norsk OES Klub inviterer.

Norsk OES Klub inviterer til deres 40 års jubilæumsudstilling ved Åros Feriecenter d. 25 juni 2011.

Dommeren er: Eva Ekstam fra New Zealand.

Tilmeldingen skal ske før d. 23 maj eller senest d. 6. juni 2011.

Mere info her.

Udstillings resultat

Følg linket til Udstillingsresultatet fra Hillerød og Special Udstillingen.

Årets Specialshow

Velkommen til Årets Specialshow Søndag den 8. maj i Lyngby.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig og din hund, og håber I får en pragtfuld dag blandt hyggelige mennesker og glade hunde.
Udstillingen foregår udendørs på Lyngby Stadion, Lundtoftevej 53, 2800 Lyngby, og der vil være godt skiltet så I finder vej inde på selve Stadion. 

Udstillingspladsen åbner kl. 09.30 hvor startnumrene udleveres, og kl. 10.30 starter bedømmelserne med den engelske special dommer Colin Barnes fra Macopa Kennelen i England

Medbring vaccinations bog, stol, tæppe og vandskål  samt hunden naturligvis, der er rindende vand og toiletter på stadion samt et lille cafeteria. Bedømmelserne med de 30 tilmeldte hunde, forventes afsluttet kl. 14.30  med præmieoverrækkelse og fotografering efterfulgt af kølige drikke og en lettere gastronomisk servering til alle deltagere

Naturligvis forefindes ”Uldtotten” på plads fyldt med spændende OES ting for enhver smag og pengepung og klubbens formidable lotteri vil også blive solgt i løbet af dagen 

På gensyn til en dejlig dag på Lyngby Stadion og husk det gode humør!

Lørdag aften den 7. maj er der festmiddag på Restaurant Fortunen, Ved Fortunen, 2800 Lyngby . 200 kr og tilmelding på lisa@danish-delight.dk

Udstillingsudvalget

 << 1 2 3 ... 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 >>