1994

1994 – Grænserne til Sverige og Norge åbnes

Som noget nyt blev årsberetningerne fra og med dette år bragt i OES Bladet forud for generalforsamlingen. Hidtil var de først blevet delt ud på selve mødet.

Årets hund 1993 gik til den udenlandske hanhund DKCH KBHV93 Zermatt A.D. Elbe Urstromtal.

Nellelaysa med fører Marianne Kristensen blev med 96 point bedst placeret i klasse 1 på Lydigheds Top 10 listen for året 1993. I klasse 2 blev det Pernille Leth Nissen med Lykkegårdens Just Lace med 150 point. Erik Overbye og Great Danish Ladykiller blev bedst placeret i såvel klasse 3 som 4 med henholdsvis 197 og 227 point.

Fra og med dette år fik opdrættere mulighed for gratis at få en bladnotits om parring og fødsel, hvis betingelserne for optagelse på klubbens hvalpeliste kunne opfyldes.

Til glæde for mange hundeejere blev der nu pr. 1. maj åbnet mulighed for at kunne få hunden med til Sverige og Norge efter nogle nærmere fastsatte ret krævende regler. Grænsen havde ellers været hermetisk lukket siden 1969. Denne nye mulighed benyttede et lille hold danske udstillere og deres fire hunde sig af, idet de mødte op ved den svenske OES klubs 30 års jubilæum i Medevi Brunn. Og besøget var ikke forgæves, idet de danske hunde rent faktisk løb med de fire topplaceringer på hele udstillingen. De deltagende hunde var Danish Delight Sophies Dame Edna (som blev Bedst i racen)), Danish Delight Sophies Dutch Joker (som løb med titlen Bedst i modsat Køn), Lamedazottel Love Me Tender (som blev 2. bedste han) og Pennylane Extra Dry (der fik placeringen som 2. bedste tæve).

Årets Specialshow blev dømt af Barrie Croft fra England, som placerede Carneval Of The Grand Panda (opdrætter: M.H. Van der Berg; ejer: Lissi og Erik Juul) som BIR.

Heller ikke dette års generalforsamling bød på de store sværdslag. – Torben Nielsen blev valgt som årets medlem som en påskønnelse for hans altid store hjælpsomhed, når klubben havde brug herfor. – Ved bestyrelsesvalget blev Birthe Brolykke genvalgt, mens Winnie Klarlund nyindtrådte i bestyrelsen og overtog næstformandsposten fra Christian Bendix, som ikke opnåede genvalg.

Euro OES Show fandt dette år sted i Frankrig og blev dømt af Roy og Maureen Cowie. Ligesom året før satte de danske deltagere sit stærke præg på udstillingen. Liv Backe førte Danish Delight Sophies Dutch Joker frem til en meget flot placering som udstillingens bedste debutant og blev senere placeret som Best In Show 5. Lamedazottel Love Me Tender blev af Birgitte Schjøth ført frem til bedste unghundehan og senere til bedste hanhund og blev tilmed Best In Show 2 . I championklasse hanner blev Winnie Klarlund’s Vigilat’s New Dutch Demsey nr. 5. – I det schweiziske OES klubblad kunne flg. læses om den danske team-ånd: “På dette sted vil jeg ikke undlade at nævne de tanker, jeg fik med hensyn til “team-ånden”. – Jeg lagde særligt mærke til Danmarks fine teamwork. Disse mennesker hjalp og støttede gensidigt hinanden i særlig grad. det var derfor ikke forbavsende, at mange førstepladser gik til Danmark. Her kunne man især iagttage, hvorledes man som team kan få meget bedre resultater, end når man som enemand deltager i “slaget”. Bravo danskere! ….. Man skal ikke kun hjælpe hinanden, men også kunne glæde sig over enhver fremgang, team’et opnår. Dette var i hvert fald klart erkendeligt hos vinderne.” – Flottere kan det næsten ikke siges.

Der blev med spænding set frem til lydighedslandskampen dette år mellem Danmark og Sverige, som Sverige havde vundet året før. Den benhårde konkurrence blev gennemført i silende regn, men alt herom var glemt, da det stod klart, at Danmark havde vundet landskampen.

Siden lokalrepræsentantskabsordningen blev indført i 1991 havde Jesper Ravn på glimrende vis dækket det sydsjællandske område og havde sideløbende hermed været medlem af udstillingsudvalget. Begge disse tillidsposter blev frataget ham i slutningen af året, efter at han i OES Bladet havde skrevet et meget personligt og insinuerende referat fra verdensudstillingen i Schweiz. Referatet havde vakt en del furore – også i udlandet, hvorefter bestyrelsen valgte at reagere med dette alvorlige skridt.

Allerede inden Winnie Klarlund blev valgt ind i bestyrelsen, havde hun vist interesse for karaktertest af hunde, og sidst på året blev der så i klubregi arrangeret en karaktertest for OES’er. Der havde været mulighed for deltagelse af 20 hunde, men kun 10 OES’er var tilmeldt. Det var en skuffelse for Winnie – ikke mindst set i lyset af, at syv af disse hunde stammede fra de samme linier, og på den måde måske gav et lidt skævt billede i.f.t. racen som helhed. Dommer på karaktertesten var den meget erfarne Peter Nagel, som på en efterfølgende mødeaften kunne konstatere, at han ikke fandt, at racen havde nogle alvorlige problemer, men at han syntes, at vore hunde havde svært ved at afreagere. D.v.s. at de ikke kunne komme af med oplevelsen, før de skulle i gang med den næste opgave. – I referatet fra karaktertesten omtaler Winnie Klarlund en tankevækkende episode, som er god at have in mente på den daglige luftetur: “Jeg undrede mig i forsvarsøvelsen, hvor spøgelset kommer hen imod en ung hund. Hunden stod helt fremme og logrede med halen. Peter fortalte, at netop hyrdehundene svinger med det stykke af halen, for at signalere til flokken bagved, at der er en fare fremme.”

Året bød på tre nye danskejede champions, nemlig Carneval Of The Grand (opdrætter: M.H. Van den Berg; ejer: Lissi og Erik Juul), Larnando’s East See Rubber (opdrætter: Inge Laernos; ejer: Diana Bøgballe) og Pennylane Extra Dry (opdrætter: Barbara Müller; ejer: Birthe og Jørgen Brolykke).