Arrangementer

Mentalbeskrivelse af OES’er den 4. juni 2016

uhm

Mentalbeskrivelse af OES’er den 4. juni 2016 – Esrumvej 443, Plejelt, 3230 Græsted.

En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er velafbalanceret og velfungerende. Du får nu muligheden for at få din OES mentalbeskrevet.

Ud af beskrivelsen vil du kunne se, om din hund mentalt svarer til, hvad man forventer af en OES’er og hvor hunden ligger rent mentalt i forhold til race profilen.

For at finde frem til det, skal hunden prøve 8 forskellige momenter: kontakt, leg, jagt, aktivitetsniveau, overraskelse (bevægelse og lyd), revir (spøgelser), skarp lyd. Ved afslutning af mentalbeskrivelsen vil testlederen gennemgå hundens reaktioner på de enkelte momenter og svare på spørgsmål.

Er hunden under 2 år på dagen, vil resultatet af testen blive registreret af DKK og påført hundens stamtavle. Hunde over 2 år kan også deltage, men resultatet vil ikke blive registreret af DKK. Du vil i stedet få udleveret en beskrivelse af hundens mentale tilstand.

Du kan læse mere omkring mentalbeskrivelse på DKK’s hjemmeside > aktiviteter > mentalbeskrivelse.

Der er plads til max. 10 hunde og det er efter først til mølle princippet – hvis der ikke er nok OES’er tilmeldt, vil der blive fyldt op med andre racer.

Hvis du har tid og lyst, så finder arrangementet sted den 4. juni 2016 på Esrumvej 443, Plejelt, 3230 Græsted. Første hund starter kl. 8.15 og derefter med ca. 50 minutters mellemrum. Der vil være en frokost pause ca. kl. 12.30.

Pris pr. OES 300 kr., hvor ejeren er medlem af OES-klubben. Andre racer og ikkemedlemmer 350 kr. Betaling skal ske ved tilmelding.

Hvis det har din interesse, så kontakt mig på tlf. 4041 5447 eller email: dorthe-ole.madsen@privat.dk

På OES klubbens vegne

Dorthe Madsen

Rørbækvej 1a

2730 Herlev