• GB
  • DK
  •   +45 40 18 04 24
    • GB
    • DK

    LYDIGHED

    Hvorfor gå til lydighed med din Old English Sheepdog?

    Ved at gå til lydighed får du meget mere glæde af din hund. Den skal være lydig, kunne forskellige øvelser og møde og lege med andre hunde. Du oplever, at du får et meget mere tæt forhold til din hund når I kan noget sammen og ikke blot skal ligge foran kaminen og se smuk ud.

     

    Den lydige hund er en lykkelig hund; den får i livet langt flere muligheder og oplevelser end en hund der ikke er socialiseret. Det sagde den svenske hundepsykolog Anders Hallgren.

     

    SE LYDIGHEDSCHAMPIONS:

    Hvalpemotivation – Hvalpehold – hvalpeerfaring

    Gør din hvalp den tjeneste, at gå på hvalpehold hvor den kommer til at værdsætte, at I skal noget sammen og at den skal med dig for at få erfaring med samværet med dig som hundefører – de andre hvalpe – og alle de andre mennesker. Derved vil den også gerne gå til lydighed senere, ja på hvalpeholdet begynder man allerede at lære hunden rette opmærksomheden mod en fører der taler venligt til hunden og giver den en godbid for at udvise denne opmærksomhed. Når hvalpen er opmærksom på dig kan indlæring begynde allerede når den er 7-8 uger gammel, hvor de ofte er spontant interesserede i:

    - at følge - at stå - at sidde - at ligge - at komme - at lade sig undersøge

    Den unge hunds udfordringer!

    Husk den vigtige motiverede træning af hundene (også OES) i den vanskelige lømmelalder: ca. 10 til 20 måneder. Hunden er under indflydelse af hormoner der giver uro og umodenhed. Hvad den tidligere har lært synes i denne periode at være glemt, men være tålmodig. I dressurperioden (ca. 10 til 16 måneder) vender tabt kunnen tilbage med fornyet styrke og alt vender sig til det bedre. Urhunden skulle i denne periode lære at være med til jagt og det kræver indlæring af færdigheder). Husk at følge med i hvalpens udviklingsperioder fra fødsel til modning i 2 – 3 års alderen. Især hanner er langsomme. 

    Træning og muligheder

    Derefter kan der tilbydes træning i følgende klasser:

     

    Klasse 1 med 9 øvelser: Lineføring (at følge i løsthængende line uden at trække), at blive stående, at springe på kommando, at kunne skifte stilling på kommando, at komme på kald, at holde en apport, at løbe rundt om, at sidde på kommando og blive liggende på kommando.

     

    Klasse 2 med 10 udvidede øvelser: at blive siddende i gruppe, fri ved fod (følge fører uden line), at lade hudnen stå, sidde eller dække under førerens gang, at kunne sendes frem og blive kaldt ind, at hente en apport i en retning, at skifte stillinger, at apportere og springe i en kombination, at løbe rundt om kegler og søge - finde en genstand med førers færd (næseprøve).

     

    Klasse 3 med kombinationer i 9 øvelser: at sidde i en gruppe og dække på afstand, fri ved fod, stillingsskift, apportering med dirigering, løbe rundt om, apport og spring i en kombination, stå, dæk og sid under førerens uafbrudte gang, indkald med stop, fremsending, fjernafdækning og indkald til plads og endelig næseprøve.

    Består man 3 gange med en 1. præmie opnår man titlen Dansk Lydigheds Champion. Fra 1977 til nutiden er der udnævnt 14 Danske Lydigheds Championater blandt Old English Sheepdog.

     

    Lydigheden kan længe inden klasse 3 benyttes til andre hundesportsgrene som Rally Lydighed og Agility.

     

    Også Old English Sheepdog kan præstere i den seneste hundsportsgren Nose Work og her skal hunden blot være trænet i ophold på forskellige underlag, både ude og inde.

    I DKKs Lydighedsprogram findes også en klasse for Lydigheds Champions: Champion klassen, men der findes også en international Elite Klasse (Class 3 i FCI´s Obeidience kompetition (between countries).

     

     

    Hvem tilbyder lydighedstræning?

    OES Klubben tilbyder lejlighedsvis lydighedstræning for alle hunde, men også Dansk Kennel Klubs Kredse tilbyder træning af forskellig art. Nogle specialklubber tilbyder god lydighedstræning. DCH kan have egnede hold. Brugshundeklubberne tilbyder nu og da kvalificeret undervisning med et lidt andet brugssigte. Såfremt undervisningen tilbyder ærmearbejde, en meget fin og krævende hundesport, så er det ikke noget for os. Der findes også private, selvbestaltede hundetrænere som tilbyder træning og endog enetimer til ofte høje priser.



    OES Klubben har i dag 2 autoriserede lydighedsinstruktører og som begge er opdrættere og ejere af vores race:

    Hans Ove Pedersen & Malene Thorup Pedersen

    DEN GODE HUNDEFØRER

     

    • Ved, at gode resultater opnås ved tålmodighed, venlig bestemthed og konsekvent ageren i (sam)arbejdet med hunden.
    • Ved, at hundens højeste ønske er at gøre sin fører tilpas, og at det som regel er førerens skyld, hvis hunden gør noget forkert.
    • Ved, at al træning er nytteløs, hvis hunden ikke har respekt for og tillid til sin fører.
    • Ved, at hunden skal belønnes med venlig ros og eventuelt en belønning (klik/godbid, klap, bold eller lign.), når den udfører en øvelse rigtigt. Udfører hunden ikke øvelsen, får den ingen belønning.
    • Ved, at samme øvelse ikke må gentages for ofte, men at øvelserne skal varieres, for at hundens interesse kan fastholdes for ”legen”.
    • Ved, at kun korte præcise kommandoer giver resultat, og at lange forklaringer forvirrer hunden og forsinker dens forståelse.
    • Ved, at de bedste træningsresultater opnås når træningen tilrettelægges og gennemføres så hunden opfatter det som en leg.
    • Ved, at et målrettet og veltilrettelagt træningsforløb, tilpasset hudens øjeblikkelige formåen, giver de bedste resultater.
    • Ved, at det bedste en fører kan gøre for sin hund, er at være mere interessant end omgivelserne. 

     

     

    Derfor har OES Klubbens træning siden 1974 været baseret på den motiverede træning, som især viste sig gunstig i forhold til bl.a. denne races vanskelige ungdomsface: lømmelalderen.

     

     

    Lidt LP Historie: