Der bliver så endelig afholdt generalforsamling den 11. oktober 1969. Mødet bliver refereret i decembernummeret: “(…) Regnskabsmæssigt var stillingen status quo med 105 medlemmer pr. 1.1.69 (men med mange restancer) (…) – På grund af sygdom så hr. og fru Christiansen sig ikke i stand til at fortsætte arbejdet i klubben. Kassereren og revisoren kunne ej heller afse tid til en fortsættelse. Der blev herefter valgt ny bestyrelse, der umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede sig som følger:

Ebbe Ejlersen, formand (…)

Bent Bagger, næstformand (…)

Henrik Baltzer, kasserer

Pia Baltzer, sekretær

Hubert Larsen, pressesekretær

Inger Rasmussen, 7. medlem

Henrik B. Elmer, præsident

Endvidere valgtes fru Karen Hubert Larsen og Gregers Ersgaard (…) til revisorer.”

 

Allerede en måned efter nedlagde Henrik B. Elmer imidlertid sit mandat, hvorefter Gyda Ersgaard indtrådte i bestyrelsen.

 

Samtidig med hr. og fru Christiansen’s udtrædelse af klubbens bestyrelse blev det besluttet, “at udnævne hr. og fru Christiansen til æresmedlemmer i OES-Klubben i erkendelse af det store arbejde og den ihærdige indsats, de har vist i klubbens korte historie” (Klubbladet, december 1969).

 

Som omtalt ovenfor havde en af klubbens første opgaver været at lave et avlsprogram for at kunne bekæmpe HD blandt OES’er. Under overskriften “Et vendepunkt” kan i decembernummeret 1969 læses flg.: “Det har tidligere under hensyntagen til det beskedne antal OES, vi havde her i landet, været tilladt at avle på en hund, der var lettere angrebet af hofteledsdysplasi, når blot partneren var fotograferet og erklæret fri. Dette var nødvendigt af flere forskellige årsager, men i dag er vort materiale så stort og godt, at denne afvigelse ikke længere er nødvendig. Som det vil fremgå af formålsparagraffen i vore love fastlægges helt klart vore forpligtelser, og denne påbyder os at anvende sunde og rene hunde til avlen, hvilket i praksis vil sige røntgenfotograferede hunde, der fra DKK’s side er erklæret fri for hofteledsdysplasi.”