“Det er kendetegnende for de første ca. ti år, at de skiftende bestyrelser var utilbøjelige til at uddelegere arbejdsopgaver til andre end bestyrelsens medlemmer og disses husfæller, men fra 74/75 begyndte en langsom opblødning. – I slutningen af 1974 dannedes de første udvalg. Således formandsskabet (sekretariat; red.), der skulle forestå behandling af løbende sager, et udstillingsudvalg, redaktionsudvalg, dressurudvalg og en aktiv-gruppe.” (Birgitte Schjøth i jubilæumsnummeret 1990).

 

Oprettelsen af dressurafdelingen skete efter at Jette Bagger og Hans Ove Pedersen begge havde bestået den krævende instruktørprøve med første karakter. I aprilnummeret kunne det så yderligere oplyses, at klubben havde startet en ny service, idet “Hans Ove Pedersens telefon besvarer Deres små problemer ang. opdragelse og dressur.” – Forøvrigt ønskede Jette Bagger nu at koncentrere sig om dressurarbejdet, hvorfor hun trådte ud af bestyrelsen, hvor hun blev afløst af Hans Ove Pedersen.

 

Klubbens nye dressurafdeling var meget aktiv, og bl.a. blev der i medlemsbladet med jævne mellemrum bragt artikler, der handlede om opdragelse af hunden.

 

For at styrke dressurarbejdet indgik OES-klubben sammen med Beagle & Basset Klubben, Dansk Collie & Shetland Sheepdog Klub og Pudelklubben et dressursamarbejde, der “manifisteres ved, at klubberne uddanner og – efter beståede prøver – autoriserer instruktører efter de samme krav og retningslinier, og iøvrigt træner efter de samme dressurprogrammer, nemlig DKK’s tre lydighedsprøve-klasse-programmer.” (DKK’s blad “Hunden” januar/februar 1975).

 

På årets generalforsamling blev der vedtaget en kontingentstigning på ikke mindre end 100%! (en stigning fra 30 til 60 kr. om året). Begrundelsen var bl.a. at kunne få råd til igen at invitere specialdommere fra England samt at kunne give bladet et løft. Forøvrigt overdrog Gyda Ersgaard ved denne lejlighed redaktørposten til Elin Dreier.

 

I DKK’s medlemsblad “Hunden” tryktes i juni 1974 et læserbrev om en Old English Sheepdog, der ikke kunne opnå stamtavle, fordi den ikke havde fået kuperet halen. “Hans historie er i al korthed, at han blev sat i pleje hos en amme, fordi søskendeflokken var for stor. Det blev dog lidt småt med ernæringen i første omgang, så dyrlægen og vi skønnede, at Luffe ikke kunne tåle at blive kuperet. – Nu er han imidlertid helt på højde med de øvrige søskende, og derudover nyder han sit haleprivilegium, for halen er kun til glæde, ikke til gene. – Så spørger vi: Er det kun en dårlig tradition, vi fører videre, når vi invaliderer vore hunde så skammeligt? Eller skulle der være nogen humane grunde overhovedet til at fortsætte denne uskik?” – Man må sige, at skribenten var noget forud for sin tid.

 

Samme år kunne man ligeledes i “Hunden” se en masse små sjove vittighedstegninger af OES-ejeren Jørgen Regel, som brugte sin egen hund Trine som model til de tankevækkende situationstegninger, der havde overskriften “Hund og hund imellem”.

 

I årets sidste klubblad slår klubbens bibliotekar, Birgitte Schjøth til lyd for at lave en scrapbog for OES. Denne scrapbog befinder sig stadig i klubbens bibliotek og er blevet flittig brugt i arbejdet med at skrive denne artikel.

 

Året talte hele seks nye champions: “Bamse” (ejer: Hanne Jørgensen), “Jolly Bears Quasi Una Fantasia” (ejer: Gyda Ersgaard), “Shaggy Dogs Chan Brasse Baron”, “Bountyblue”, “Bellowblue” og “Cinderellablue” (ejer af de fire sidst nævnte: Karen Larsen).