I begyndelsen af 80’erne udarbejdede DKK en karaktertest, der skulle medvirke til at stimulere interessen for hundenes mentalitet. Et initiativ, som også havde OES Klubben’s interesse.

Her i starten af 1983 begyndte OES Klubben også at gå mere aktivt ind i arbejdet for at få øjenundersøgt hundene. Det skete, efter at der var konstateret en stigning i antallet af hunde med grå stær eller kataract. Et af initiativerne var, at klubben sammen med andre specialklubber var medarrangør af et foredrag af den engelske øjenspecialist Dr. Roger Curtis.

 

Som led i det internationale hundesamabejde indførte DKK en ny international HD-skala, der skulle gøre det lettere at sammenligne diagnose-skalaerne de enkelte lande imellem. Denne internationale skala indeholdt ti klassifikationer fra A1, som den bedste bedømmelse til E2 som den dårligste.

 

Dette års bestyrelsesvalg gav ingen ændringer i bestyrelsens hidtidige sammensætning.

 

Hidtil havde det kun for erhvervsmæssige kenneler været forbudt at overdrage hvalpe under 8 uger. Men på dette års repræsentantskabsmøde i DKK blev denne regel udvidet til at gælde for alle DKK-opdrættere.

 

Bladrer man i disse års OES Blade får man et klart indtryk af en meget aktiv klub. Medlemsbladet vrimler med mange forskellige aktivitetstilbud: spindeaftener, lydighedskurser, pelspleje, ringtræning, skovture, udstillinger og skuer og alternative dressurtilbud, for bare at nævne et lille udvalg.

 

Den kendte engelske dommer og opdrætter Ann Davis (nu Arch) fra kennel Loakespark var inviteret til at dømme ved dette års Special Show, hvor i alt 82 hunde var tilmeldt. Heraf 32 hvalpe. Udstillingen blev på en meget levende og personlig måde beskrevet i OES Bladet af Lisa Thielfoldt Nielsen. Bedst i Racen blev Ch. Some Buddy Canadian Ambassador (ejet af Birgitte Schjøth & Herdis Thuesen). Det var ti år siden, Ann Davis sidst havde dømt i Danmark, og hun fandt, at racen havde forbedret sig meget siden dengang. Især fremhævede hun pelsstrukturen, som hun fandt meget bedre end den, man i øjeblikket havde i England. De unge babyhvalpe gjorde et imponerende indtryk på hende, og hun fandt, at de lovede virkelig godt for fremtiden.

 

En anden stor udstillingsbegivenhed dette år var The Very Special Show i Kolding med amerikaneren Woody Nelson (kennel Moptop) som gæstedommer. Det blev desværre en udenlandsk hund, der løb af med sejren (Reeuwijk Elien, ejet af Eleonora Lemke), men samtlige fire BIR-hunde fik overrakt klubbens nye “mavebælter”. – Det var første gang, Woody Nelson var i Danmark, og han udtalte efterfølgende, at han var positivt overrasket over den gode kvalitet, han havde været vidne til. Der var dog nogle ting, han kunne have ønsket sig anderledes. Woody Nelson fandt, at de danske hunde i de fleste tilfælde sagtens kunne konkurrere med de amerikanske, hvis man vel og mærke lige så bort fra den måde, de blev handlet på. Her havde flere af de danske udstillere meget at lære. “Men,” sagde Woody Nelson, “jeg kan forstå, at man her i Danmark ikke går på udstillinger hver uge, hvilket selvfølgelig er en del af årsagen. Men øvelse gør mester, så klem bare på. Erfaring viser jo også, at hvis man er rutineret i en udstillingsring, opnår man også betydelig bedre resultater…” – Woody Nelson havde savnet at se nogle flere blåøjede hunde, idet det var en farve, han selv holdt meget af. Han havde oplevet, at trimningen på nogle af hundene var betydeligt overdrevet: “Jeg må indrømme, det var ikke særlig tiltalende at gå over en hund med kun tre hår på nakken, når resten af kroppen bugnede af pels. Trimningen skal gøres blidt og med følelse, og kun underulden skal strippes af på nakken, mens man bevarer længden og mængden.”

 

Torben Kiersing bestod sidst på året instruktørprøven for klasse II og blev ved den lejlighed autoriseret af OES Klubben.

 

Ved dette års Show Of Winners deltog 126 af de absolut højst præmierede hunde i 1982. Dommer var amerikaneren Derek Rayne, som placerede Ch. Some Buddy Canadian Ambassador (ejer: Birgitte Schjøth & Herdis Thuesen) på en flot andenplads – kun slået af en rottweiler.

 

I sidste halvdel af året mistede racen en sine helt store, da Dizzy (Danwill Blue’s Dizzy Girl) døde ti år gammel. Ved sin død var Dizzy den hidtil eneste OES, der havde opnået at blive lydighedschampion, og Dizzy havde i samarbejde med sin fører Hans Ove Pedersen skabt megen respekt om pg PR for racen ved at vise, hvor lærevillig, kløgtig og adræt en OES er.

 

To danske OES’er opnåede den eftertragtede championtitel dette år: Danwill Blues Ziggy Stardust (opdrætter og ejer: Karen Larsen) og Cheerio Good Gracious Goofy (opdrætter: Hanne & Ingrid Nissen; ejer: H. & F. Eriksen).