• GB
  • DK
  •   +45 40 18 04 24
    • GB
    • DK

    HISTORIEN

    1984

    1984 – Klubben får ny formand

     
    OES Bladet’s redaktør gennem de seneste fem årgange havde allerede året før ytret ønske om, at der snarest blev fundet en ny redaktør. Nu lykkedes dette endelig, og med april-nummeret blev Herdis Thuesen afløst af Karen Nymann.
     
    Dette års generalforsamling blev den sidste med Richard Østergaard Mikkelsen som formand, idet han ikke havde ønsket at genopstille. I formandsberetningen, gav Richard Østergaard Mikkelsen udtryk for, at han var foruroliget over HD-tallene, dels de forholdsvis lave registreringstal og dels de forholdsvis mange med påvist HD. Også med hensyn til øjenundersøgelser fandt han registreringstallet alt for lille. En problemstilling, som klubben desværre også kender til i dag.
     
    Ved årets bestyrelsesvalg blev Hanne Nissen og Birgitte Schjøth genvalgt, og det lykkedes desuden Regnar Høg Johnsen, som indtil da havde været suppleant, at blive indvalgt. Lis Thorup Hansen og Annette Fink blev henholdsvis første og anden suppleant. Som en konsekvens af valgets udfald, hvor to fra den gamle bestyrelse, der tidligere havde givet ham et mistillidsvotum, blev genvalgt, valgte Verner Thorsager at nedlægge sin bestyrelsespost, da han ikke mente at have sit medlemsbagland i orden. Herved trådte Lis Thorup Hansen ind i OES Klubbens bestyrelse, som efterfølgende konstituerede sig som følger: Birgitte Schjøth (formand), Hanne Nissen (næstformand), Lis Thorup Hansen (kasserer), Hans Jørgen Brolykke (sekretær), Anett Thulin og Gregers Ersgaard. Dagen efter denne konstituering meddelte Gregers Ersgaard, at også han trådte ud af bestyrelsen, hvorefter Annette Fink fik plads i klubbens ledende organ og overtog kassererjobbet, mens Lis Thorup Hansen i stedet blev formand for det vigtige aktivudvalg.
     
    Forårets største begivenhed var nok kåringen af racens anden lydighedschampion Den første var Hans Ove Pedersen’s Dizzy. I april lykkedes det så for Johnny Skouenby sammen med syvårige Biskal (Krøjerup’s Flynn) at få den tredie og afgørende førstepræmie i klasse III. Udover at være lydighedschampion kunne Biskal også smykke sig med titlen CF-redningshund. I sin lykønskning til parret skrev klubbens formand i klubbladet bl.a.: “Næste gang du møder CF-REDNINGSHUND/DKLCH Krøjerups Flynn, kan du passende bukke/neje dybt. Det bliver nok den eneste gang i dit liv, du møder en Old English Sheepdog med de to titler.”
     
    Årets Special Show blev dømt af Roy Cowie, kennel Southview, som placerede Cheerio Just A Tootsie Roll (ejer: Nymann & Nissen) som Bedst i Racen. – I sine dommerkommentarer koncentrerede Roy Cowie sig især omkring handlingen af hundene. “Der var tidspunkter, hvor det var umuligt for mig at vurdere bevægelser på grund af handlerens manglende evne til at kontrollere hunden under bevægelse…. Det er en dårlig idé at beklage sig over ikke at have vundet en præmie eller ikke at være blevet placeret, hvis hunden ikke præsenteres og handles til sit bedste på grund af fejl fra handleren.” – Så kan det vel næppe siges tydeligere. Roy Cowie havde registreret nogle “gode stride pelse, men mangel på kvantitet. Ved at bruge stålpigbørster, tror jeg, man tager for megen pels ud og knækker hårene. Svinebørster eller halv svine og halv nylon børster er langt de bedste børster at bruge efter min mening.”
     
    På dette års DKK repræsentantskabsmøde blev der besluttet en ændring af stambogsføringsreglerne, således at en hund fremover mindst skulle have opnået en 2. præmie for at opnå stambogsføringsret. – Ved samme møde blev det desuden vedtaget, at alle, som opdrættede mere end tre kuld hvalpe i løbet af fem år, for fremtiden skulle erhverve et kennelmærke.
     
    Klubben fik i sidste halvdel af året tre nye autoriserede lydighedsinstruktører: Alfred Neble (klasse I), Hans Jensen (klasse II) samt Michael Jensen (klasse I).
     
    OES Klubben’s aktivudvalg arrangerede dette år en julematch i Køge, og her er det interessant at læse, at OES’er med hale gerne måtte deltage. Heraf kan man altså slutte, at der fandtes sådanne ikke-halekuperede OES’er.
     
    Disse års mest vindende OES var ubestridt Some Buddy Canadian Ambassador (ejer: Herdis Thuesen og Birgitte Schjøth), som dette år blev årets hund nr. 2 af samtlige racer registreret i Dansk Kennel Klub.
     
    At Old English Sheepdog var en virkelig populær hund i disse år, understregedes bl.a. af, at Jyllands Posten havde en tegneserie kaldet “Hundeliv” med en -ganske vist noget karrikeret- OES som frontfigur.
     
    Dette år kunne mønstre en ny danskejet champion, nemlig Cheerio Just a Tootsie Roll (opdrætter Hanne & Ingrid Nissen; ejer: Nissen/Nymann).