Efter at have været redaktør for OES Bladet i 2 1/2 år ønskede Karen Nymann at holde op, og Jørgen Brieghel, som var uddannet journalist, tog herefter over ved årets første bladudgivelse i februar.

 

I årsberetningen til dette års generalforsamling kunne klubbens formand endnu engang konstatere, at det stadig kneb med at få medlemmerne til at at få dres hunde undersøgt for de arvelige lidelser, der fandtes indenfor racen. “Vi kan desværre ikke være tilfredse med antallet af undersøgte hunde,” konkluderede formanden. – Det havde i 1986 kostet ca. 50.450 kr. at trykke OES Bladets seks årlige blade. D.v.s. ca. 8400 kr. pr. nummer (p.t. er prisen -14 år senere- til sammenligning ca. 5000 kr. – afhængig af sidetal). Generalforsamlingen fandt, at dette beløb var for højt, og det blev derfor besluttet, at der skulle spares gevaldigt. For at opnå dette, gik man bl.a. over til at benytte en meget tyndere papirkvalitet, ligesom sidetallet skulle begrænses til et gennemsnit på 32 sider. En alternativ mulighed gående på at bladet udkom et færre antal gange, kunne generalforsamlingen ikke støtte. Med en sådan indsnævring af bladets muligheder, har det ikke været sjovt at skulle være ny redaktør. – Ved dette års bestyrelsesvalg genopstillede hverken klubens formand Birgitte Schjøth eller næstformanden Hanne Nissen. Begge ønskede efter mange års bestyrelsesarbejde mere tid til at kunne hellige sig andre gøremål. Katty Petersen overtog formandsposten, mens den nyvalgte Bjarne Arendahl Jørgensen blev klubbens nye næstformand. Bodil Asmussen forsatte som kasserer, mens Lis Thorup Hansen overtog sekretærjobbet fra Lone Vigand Petersen, som herefter blev menigt bestyrelsesmedlem sammen med nyvalgte Kate Lindeblad og Winnie Klarlund (som dog af helbredsmæssige grunde trådte ud af bestyrelsen i efteråret). – Bjarne Arendahl Jørgensen blev udnævnt til årets medlem, hvilket skete som en værdsættelse af hans store arbejde for klubben i den vestlige del af landet, samt for hans lydighedsarbejde samme steds. – Til trods for, at der i nogen tid havde kørt en noget uværdig læserbrevsdebat i klubbladet, og hvor det til tider føg med personlige angreb, viste det sig, at der var et stort sammenhold på årets generalforsamling, hvor der blev anslået nogle særdeles positive strenge for klubbens virke fremover.

 

Til årets Special Show i marts i Marienlyst Centeret i Odense var inviteret den engelske dommer Lynette Lewis (kennel Trueshamp; herefter kennel Nushamp). Der var tilmeldt 65 hunde, og udover den skriftlige kritik forklarede dommeren de tilstedeværende, hvorfor hun havde dømt, som det var tilfældet. Lynette Lewis kom bl.a. med følgende udtalelse vedr. dagens hunde: “Jeres hunde er gode, sunde dyr med særligt gode hoveder i fin balance med resten. De har gode stærke bid. Men problemet er toplinierne. De var mere undtagelserne end reglen på de hunde, jeg har dømt i dag… Det skal I være opmærksomme på. Også i Tyskland, Holland og england er der problemer med toplinierne. I de bedømmelser, jeg gav i dag, har jeg da også gjort særlig meget ud af at pointere, når der var en hund med god toplinie.” – Yderligere var det Lynette Lewis indtryk, at “mange hunde bar præg af at få for lidt motion. Det kan hænge sammen med årstiden. Hundene var ellers godt skabte, men de var ikke muskuløse nok.” – Lynette Lewis fandt det svært at bedømme pelsene. “Det hænger sikkert sammen med årstiden,” mente hun. “Når hundene går så meget inde om vinteren, synes ejerne, at de må gøre noget. Så børster de deres hunde mere end nødvendigt.” – Dagens bedste hund blev den tyske championtæve Kø-Pi’s 599 Apricot, ejet af Barbel Korn.

 

På lydighedsfronten blev der her i 1987 indført en ny klasse, nemlig klasse IV. Klassen var tænkt som en videre udfordring for de hunde, som havde opnået lydighedschampionatet.

 

Så skete det sandelig igen: racen fik en ny lydighedschampion. Den 24. maj gik Ole Munch Petersen og Bob (Thorsagers Danger Boy) op til lydighedsprøve i Lindevangsparken og fik den sidste og afgørende førstepræmie med 193 points i klasse III. OES Klubben kunne nu bryste sig med at have opnået hele fem lydighedschampionater.

 

I foråret fik klubben yderligere to lydighedsinstruktører i Jylland, idet såvel Bjarne Arendahl Jørgensen som Hans Kristian Kjærgaard begge bestod instruktørprøven. Hermed kunne klubben nu mønstre tre lydighedsinstruktører i Jylland (Ole Bjørn Pedersen blev færdiguddannet året før). – Og i efteråret bestod også Lone Vigand Petersen og Ole Munch Petersen instruktørprøven til klasse I. Herved kom OES Klubben op på hele 13 autoriserede lydighedsinstruktører.

 

For alle, der har beskæftiget sig bare lidt med de danske OES’ers historie, er Gyda Ersgaard med Kennel Jolly Bear et kendt navn. I maj dette år blev Gyda Ersgaard hædret med DKK’s hædersmærke i guld. Dette skete som en erkendtlighed for hendes store indsats for at forbedre opdræt af racen. “For ca. 20 år siden manglede racen sundhed, men du mestrede med dit opdræt at få rettet op på dette og har gennem årene opdrættet mange champions,” sagde Ole Staunskjær, DKK, bl.a. i forbindelse med overrækkelsen.

 

Man havde tidligere i klubregi kunnet lege med sin OES på såkaldte færdighedsbaner, som var forløberne for agilitybaner. I sommeren 1987 arrangerede klubben så for første gang et lille agilitykursus spændende over fire aftener. I klubbladet skrev en af deltagerne, Birgitte Schjøth: “Denne nye “sportsgren”, tror jeg, kommer til at vinde gehør i medlemsskaren, efterhånden som den bliver mere udbredt. – Det er en sjov og spændende ting for både hunde og mennesker, også fordi der her virkelig stilles krav til samarbejdet og tilliden mellem to- og firbenede. Selv deltog jeg med min ni et halvt år gamle pige, som jeg ellers troede var blevet for gammel til den slags narrestreger. I alt fald til at gå i krig med de mest krævende forhindringer. Men nej, hun er stadig med på den værste og betragter åbenbart banen som noget af det bedste legetøj, der til dato er opfundet. Agility – det kan vi varmt anbefale andre at lege med i.”

 

I slutningen af året nedsatte lydighedsudvalget et agilityudvalg bestående af Ole Munch Petersen, Ib Nielsen og Torben Kiersing. Dette udvalgs første opgave var at få anskaffet en agilitybane, og hvis dette lykkedes, så efterfølgende at påbegynde agilitykurser og -konkurrencer.

 

Medlemstallet var stadig for nedadgående og dermed også klubbens indtægter. I sidste halvdel af året stod det klart, at bog- og bladudvalget ville overskride budgettet, som ikke havde taget fuld højde for det faldende medlemstal. Et flertal i bestyrelsen fandt, at bladet var et så stort aktiv for klubben, at også årets to sidste numre skulle udkomme – dog i beskårede udgaver. Senere måtte generalforsamlingen så tage stilling til bladets videre skæbne. Denne beslutning betød en budgetoverskridelse på ca. 5000 kr., hvilket klubbens formand, Katty Petersen samt sekretæren, Lis Thorup Hansen ikke ønskede at tage et medansvar for, hvorfor de trådte ud af bestyrelsen. – Ny formand blev herefter Bjarne Arendahl Jørgensen, mens Bent Godt, der som suppleant nu indtrådte i bestyrelsen, blev sekretær. Den anden suppleant, Annelise Harsmann blev ligeledes nyt medlem af klubbens bestyrelse.

 

I OES-Klubben’s 25 års jubilæumsskrift skriver Birgitte Schjøth om denne nye bestyrelse, at “…den kontinuitet, der hidtil havde været blev brudt og en stort set helt ny bestyrelse stod for ledelsen. nemt har det ikke været at gå ind i et arbejde, man ikke kendte. Gennem tiden træffes der i en forening mange beslutninger og skabes mange traditioner, som medlemmerne forventer bliver efterlevet og fulgt. Disse kan være svære for nye hurtigt at sætte sig ind i og følge. – Samtidig var (…) medlemstallet og hvalpetallet for nedadgående, og flere af de “gamle” opdrættere havde skruet betydeligt ned for blusset og for aktiv deltagelse i klublivet. – Man kan vel næsten vove den påstand, at vi stod over for et generationsskifte, både indenfor bestyrelse og opdrættere.”

 

I juni godkendte FCI den nye reviderede engelske standard for Old English Sheepdog. På langt de fleste områder var der ingen ændringer i forhold til den hidtil gældende, men der var dog nogle ændringer, som den danske klub ikke var særlig begejstret for. Det drejede sig især om ændringer i formuleringen vedr. biddet og farven.

 

I årets sidste blad kom den nye formand ind på den manglende opbakning til flere af klubbens mange arrangementer. “Vi har i årets løb haft et bredt udbud af arrangementer over hele landet med tilbud om aktivitet af mange slags. Men deltagelsen -især uden for Københavnsområdet- har for det meste været meget ringe… Derfor vil jeg på det varmeste opfordre alle, der har mulighed og en lille smule lyst, til at deltage i skuer og aktiviteter. Ikke kun for at give arrangørerne et skulderklap, men også fordi det faktisk altid er en herlig oplevelse at træffe nye mennesker og hunde på denne måde,” skrev Bjarne Ahrendahl Jørgensen i decembernummeret.

 

Klubben var inde i en periode med et lavt antal hvalpe fra klubbens opdrættere. Klubbens formand kunne oplyse, at en af følgevirkningerne heraf var et “opsving for nogle useriøse hvalpefabrikanter. Senest er jeg stødt på annoncer med “høsttilbud” på OES hvalpe. Det er til stor skade for vor race, idet der bliver avlet på raceutypiske hunde uden HD status og med meget lidt eller slet ingen opbakning og hjælp fra fabrikanten. – Derfor: anbefal altid eventuelt interesserede, I møder, at kontakte OES Klubben eller DKK, så de ikke havner i flokken af uheldige førstegangskøbere, der først for sent opdager, at de har købt en hund med “forkert stambog”.”

 

Året kunne mønstre tre danskejede champions: Danish Delight Canadian Sound (opdrætter: Birgitte Schjøth og Herdis Thuesen; ejer: Ib og Jonna Nielsen), Free-Style’s Cindylook (opdrætter og ejer: Richard Østergaard Mikkelsen) samt Black’n Blues Backdoor Angel (opdrætter: Anette Fink; ejer: Annelise Harsmann).