Der gik i starten af året chokbølger gennem en del af hundeverdenen, da Norge besluttede pr. 1. juli 1988 at indføre totalt stop for halekupering og udstilling af kuperede hunde født efter denne dato. – Norge blev herved foregangsland på området, men “med mindre flere lande følger hurtigt efter, vil norsk hundesport gå svære tider i møde, da kuperede importer født efter den 1. juli 1988 heller ikke vil kunne udstilles. – Herhjemme vil spørgsmålet jo sikkert igen komme op til diskussion, og det er da fint, men vi, som står en af de berørte racer nær, har nok stadig lige svært ved at forestille os racen med lang hale,” skrev klubbens formand Bjarne Arendahl Jørgensen på lederplads i OES Bladets aprilnummer.

 

I augustbladet kunne man så på lederplads under overskriften “Vor race er truet!” læse, at også Sverige havde indført halekuperingsforbud fra 1. januar 1989, “og inden vi ser os om, kan man frygte, at det også gennemføres i Danmark. – Mange af de opdrættere, jeg har talt med, virker temmelig nedslåede over udsigterne til at skulle opdrætte OES med hale. En OES med hale, er ingen OES. Så vil de hellere helt droppe opdrættet og finde sig en ny race,” skrev redaktøren. – Og inde i bladet blev der så taget hul på en debat om et evt. fremtidigt dansk halekuperingsforbud. Birgitte Schjøth, der underskrev sig som dyrlæge, halekupør, OES-ejer og opdrætter, lagde ud med et indlæg, hvor hun tog udgangspunkt i produktionsdyrenes forhold, som man med dyreværnsloven i hånden åbentbart ikke havde planer om at forbedre, hvorimod man nu fokuserede på halekupering af hunde. Dette fandt hun hyklerisk. “Men hvorfor vil vi gerne fortsat have lov til at kupere vore hunde? Jo, det har flere hundrede års historisk baggrund – det er kultur. Vi vil gerne fortsat have lov til at kupere vore hunde, fordi sådan kan vi nu lide dem, og de trives iøvrigt vældigt godt med det. De har ingen problemer med at gøre sig forståelig overfor andre hunde, fordi de ingen hale har, og de er akkurat lige så adrætte og smidige som alle hale-hundene.” – Birgitte Schjøth sluttede af med at gøre opmærksom på, at hvis man virkelig skulle tale om dyreværn inden for racehunde, var der nok adskilligt andet, man hellere skulle fokusere på såsom hunde med fødselsproblemer p.g.a. for store hoveder, eller hunde med store hudfolder og dermed følgende hudproblemer.

 

Tingene begyndte åbenbart at gå hurtigt, for allerede i septembernummeret kunne Bjarne Arendahl Jørgensen som klubbens formand oplyse, at “det lovforberedende udvalg til udarbejdelse af en ny dyreværnslov (herunder halekupering) lægger i disse dage sidste hånd på forslagene, som derefter sendes til høring i de interesseimplicerede foreninger – herunder DKK.” – Formanden gjorde derefter opmærksom på, at klubbens bestyrelse var helt uden information af nogen art angående lovarbejdet, og han opfordrede medlemmer til at “debattere emnet i alle mulige organer: Hunden, dagblade, jagtblade, dyrebrevkasser, dyreværnsblade o.s.v….”.

 

Som et nyt medlemstilbud etablerede opdrætterudvalget studiekredse over fem aftener med et meget varieret indhold.

 

Årets Special Show fandt sted i Blovstrødhallen med i alt 52 tilmeldte hunde. Den engelske dommer Jenny Joice (kennel Raynham) var inviteret til for første gang at dømme uden for sit hjemland. Udstillingens bedste hund blev den tyske Coco Chanell a.d. Elbe-Urstromtal. – Jenny Joice fandt, at især tæverne i åben klasse var af en virkelig god kvalitet, omend de typemæssigt var større end de engelske. Også pelsstrukturen blev fundet god, dog kunne Jenny Joice oplyse, at pelsene i England var længere, men “måske er pelsene i England i virkeligheden for lange til en hund, som jo egentlig er en brugshund!” konkluderede Jenny Joice.

 

Dette års generalforsamling indledtes med en debat omkring en af de opstillede bestyrelseskandidater, som ikke havde indbetalt årskontingentet rettidigt og dermed ikke var valgbar. Der blev derfor stillet forslag om, at valget skulle gå om. I følge klubbens love er man kun valgbar ved rettidig indbetaling, og fra salen blev det anført, at ved ikke at få sit kontingent bragt i orden til tiden, “har han svigtet de folk, der har stemt på ham.” – Konklusionen på debatten blev da også, at valget ikke skulle gå om. – Nyvalgt til bestyrelsen blev Jette Cadovius, mens Kirstine Bergenstorff blev suppleant. – På et efterfølgende bestyrelsesmøde evaluerede bestyrelsen generalforsamlingen og besluttede, at bestyrelsen fremover i god tid -og før deadline til bladet- ville sikre sig, at de opstillede kandidater havde betalt kontingent.

 

Ole Munch Petersen var i disse år en sand primus motor for mange af klubbens virkelig spændende arrangementer, og som en påskønnelse for dette arbejde blev han ved generalforsamlingen udnævnt til årets medlem 1986.

 

I mange år havde Ingrid Nissen, Kennel Cheerio på forskellig måde hjulpet klubben og dens medlemmer med råd og vejledning. Dette ønskede bestyrelsen at honorere ved at udnævne Ingrid Nissen til æresmedlem i OES Klubben.

 

Generalforsamlingen besluttede, at klubbens gamle folder om racen skulle erstattes af en ny.

 

En meget lang debat udspandt sig omkring avl og HD. Formanden ønskede en stramning, mens flertallet af de fremmødte opdrættede gik ind for en fortsat frivillighed under ansvar. – Den lange debat medførte dog, at bladet fremover ville offentlige oplysninger om fødte kulds HD- og øjensygdomsresultater.

 

I pinsen blev for første gang afholdt Euro-Bobtail-Udstilling i Schweitz. Dette blev startskuddet til det nuværende årlige Euro OES Show. De nedfældede regler siger, at der hvert år i pinsen skal afholdes en Euro-Bobtail-Udstilling, og at dommeren skal være samme års crufts dommer. Bliver det nødvendigt med en ekstra dommer, vælges denne enerådigt af Cruftsdommeren. D.v.s. at intet land eller person har indflydelse på dato eller dommer for udstillingen.

 

Også i 1988 kunne OES Klubben bryste sig af en ny lydighedschampion. Det var den sjette i rækken, men den første uden for Københavnsområdet. Det skete, da Carsten Nielsen fra Aalborg sammen med Tiny (Rolling-Bears Royal Flush) fik den sidste og afgørende førstepræmie. Begivenheden blev fejret på forsiden af augustnummeret.

 

I 1988 gik Teknologisk Institut efter svensk forbillede i gang med at uddanne svampehunde, som skulle opsnuse den ægte hussvamp. Med i det første hold uddannede svampehunde var en OES, nemlig Honey (Blue Berry’s Famous Florence) sammen med sin ejer Susie Lou Jensen. Fyens Stiftstidende havde den 12. december under overskriften “Den har næse for svamp” en artikel om de nyuddannede svampehunde ledsaget af et billede af Honey og Susie. Avisen skrev bl.a.: “Det er fast utroligt, hvad en hund kan snuse sig frem til. En af de specialtrænede reagerede en dag på en ydervæg, hvor der bevisligt ikke kunne være noget svampeangreb. Men den havde ret alligevel, for det viste sig, at den tilstødende naboejendoms gavl to år tidligere var blevet behandlet for svamp. Det var resterne heraf, hunden havde sporet tværs gennem muren.” – Fantastisk, må man sige.

 

Når snakken er om lydighed i OES Klubben kommer man ikke uden om Erik Overbye, som har gennem årene har gjort en uvurderlig PR for OES-lydighed. Ved dette års landskonkurrence i lydighed kunne Erik Overbye og hans hund Shepherd fejre et slags jubilæum, idet denne ekvipage for 25. gang opnåede at få en 1. præmie i klasse III.

 

Som tidligere nævnt blev der i 1987 nedsat et agilityudvalg, som bl.a. skulle skaffe midler til indkøb af en agilitybane. Her i 1988 så det så ud til at lykkes. I foråret sponsorede Kate Winther fra KW Hunde- og Katteartikler således et dækstativ, og sidst på året overdrog Royal Canin så OES Klubben brugsretten til en komplet engelsk agilitybane, mod at klubben selv stod for vedligeholdelsen.

 

1988 bragte ikke færre end otte danskejede champions: Champ (opdrætter og ejer: Lindeblad og Lindskov); Chirpy Flock Chiquitita (opdrætter og ejer: Høg Johnsen); Danish delight Fuzzy Bear (opdrætter: Schjøth og Thuesen; ejer: Ib og Aniela Pawlak); Charity (opdrætter: Lindeblad og Lindskov; ejer: K Enemark); Shaggy Danes Ninetynine (opdrætter; Erik og Lissi Juul; ejer: Rossau); Chirpy Flock European Queen (opdrætter og ejer: Høg Johansen) samt Free-Styles Commander in Chief (opdrætter: Richard Østergaard Mikkelsen; ejer: Bruno Møller).