Det var i 1990 25 år siden, OES Klubben blev stiftet. I årets første klubblad blev dette markeret ved at skifte den hidtidige blå farve på forsiden ud med en festlig rød.

 

En anden nyskabelse på bladfronten var, at der nu kom et “lydighedshjørne” med bl.a. en brevkasse, som blev redigeret af Ole Munch Petersen.

 

I sin formandsberetning ved årets generalforsamling i marts kom Annelise Harsmann ind på de samarbejdsproblemer, der hidtil havde været i bestyrelsen, men hun håbede, at det ville se noget bedre ud i 1990. – Samtidig måtte formanden også konstatere, at der for tiden ikke var den helt store interesse for racen, hvilket hun bl.a. kædede sammen med den økonomiske afmatning i samfundet. – Formanden for udstillingsudvalget, Birgit Rytter kunne følge op med at erkende, at der fortsat var et fald i antallet af tilmeldte hunde til udstillingerne.

 

Fire kandidater stillede op til valg af bestyrelse, som herefter kom til at bestå af Annelise Harsmann (formand), Susanne Tvedebrink (næstformand), Ib Pawlak (kasserer), Bent Godt (sekretær) samt Lissi Juul (bestyrelsesmedlem). Marianne Ørbjerg blev suppleant.

 

Som årets medlem blev valgt Birgitte Schjøth “for hendes altid hjælpsomme og velvillige indsats både over for bestyrelsen og menige medlemmer.”

 

Det lykkedes ikke den nye bestyrelse at skabe grobund for et konstruktivt samarbejde, og allerede i slutningen af april valgte formanden Annelise Harsmann at træde ud af bestyrelsen. Også formanden for udstillingsudvalget, Birgit Rytter og formanden for aktivudvalget, Inge Laernoes frasagde sig deres tillidsposter. – Klubbens nye formand blev herefter Susanne Tvedebrink, mens Lissi Juul overtog næstformandsposten. Den hidtidige suppleant Marianne Ørbjerg blev samtidig nyt bestyrelsesmedlem.

 

Årets Special Show fandt sted i Kolding, hvortil den engelske specialdommer Christina Smith (kennel Lamedazottel’s) var inviteret til at dømme de 41 tilmeldte hunde. For første gang blev special showet afholdt i samarbejde med en anden specialklub (Bearded Collie Klubben). Og årsagen var udelukkende på grund af økonomien. Bedst i racen blev den tyske han Imposant von den Schwalbennestern. Den bedste danske hund kom fra veteranklassen, nemlig den knap 13 år gamle Candy (ejer: Hanne og Ingrid Nissen). Dette tolkedes derhen, at det kunne synes som om, at “udviklingen indenfor opdrættet af OES i Danmark har stået lidt i stampe…”. – Christina Smith udtalte efterfølgende, at hendes hovedkritik gik på manglende substans hos tæverne samt generelt mangelfuld pigmentering. Hun gav udtryk for, at begge mangler var rimelig lette at avle sig ud af. Derimod fandt hun, at bl.a. bevægelser, skulderplacering og bagvinkler generelt var gode.

 

Året indførte et nyt pointsystem for udstillingshundene, og samtidig skulle som noget nyt kåres årets mest vindende hunde: årets guld-, årets sølv- og årets bronzehan/tæve, samt årets junior/ unghund, årets senior/veteran, årets opdrætter, samt ikke mindst årets avlshan og -tæve.

 

En anden nyskabelse var også indførelsen af titlen klubchampion. Denne titel blev tildelt den hund, der fire gange af mindst tre forskellige dommere havde opnået at være 1. vinder med CK i championklassen på klubbens specialudstillinger.

 

I maj måned fik racen endnu en lydighedschampion. Ib Nielsen førte Claudi (CH Danish Delight Canadian Sound) frem til den sidste afgørende førstepræmie. Hermed blev Claudi den ottende i rækken af lydighedschampions, og samtidig den første der var såvel lydigheds- som udstillingschampion. – I juli fik Claudi følgeskab af Erik Overbye’s to år gamle Djengo ( Great Danish Ladykiller), der da blev den niende danske OES lydighedschampion.

 

Jubilæumsudvalget havde været i fuld sving i over seks måneder, og endelig oprandt den store jubilæums week-end den 8.- 10. juni. Jubilæet indledtes med en sightseeing i København krydret med en bådtur på Lyngby Sø. – Om lørdagen var der international DKK udstilling, hvor Birgitte Schjøth skulle dømme Old English Sheepdogs med afsluttende galla middag i Bloustrød, hvor også søndagens jubilæumsudstilling skulle finde sted. Her skulle den engelske specialdommer Ray Wilkinsson (kennel Pockethall) dømme de 49 tilmeldte hunde. Bedst i racen blev den tyske tæve Siegerin Buerste aus dem Elbe Urstromtal.

 

OES Bladet’s juninummer blev et helt specielt jubilæumsblad, hvor der bl.a. blev set tilbage på klubbens 25 år (dette særnummer har været en ren guldgrube i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikelserie). Bag dette jubilæumsskrift stod Birgitte Schjøth, Birte Fromberg, Hans Ove Pedersen og Susie Lou Jensen.

 

I forbindelse med jubilæet fik OES Standen samtidig navneforandring til det nuværende “Uldtotten”.

 

Jubilæums week-end’en blev yderst vellykket, men i augustnummeret fornemmer man på lederpladsen, at alt alligevel ikke var, som det rettelig burde være i OES Klubben. Formanden Susanne Tvedebrink skriver på lederpladsen: “Bestyrelsen afstår fra at foretage sig disciplinære foranstaltninger mod de personer, der nægtede at samarbejde med kassereren vedr. budgettet for jubilæumsudstillingen, da bestyrelsen i stedet vil bruge kræfter på, at få klubarbejdet til at fungere.” – Og når man når frem til midtersiderne, er der indsat et farvet indlæg, hvor bestyrelsen henvender sig til det enkelte OES-medlem med en opfordring til at se bort fra en “løbeseddel”, som en “lille klike af utilfredse københavnske medlemmer” (også benævnt “uromagere”) har sendt ud til “visse af klubbens medlemmer” i den hensigt at “skaffe underskrifter, der skal anvendes imod bestyrelsen og dennes arbejde. – Det vil sige et kup mod den lovligt valgte bestyrelse”. – Lidt længere fremme i bladet bliver man i et læserbrev gjort opmærksom på, at bestyrelsen ikke var repræsenteret ved jubilæumsarrangementet.

 

At bestyrelsen tilsyneladende fornemmede en vis uro i medlemsskaren, kom muligvis til udtryk ved, at den i augustbladet som noget nyt inviterede til medlemsmøder i henholdsvis Jylland og Sjælland. Set i bakspejlet er det påfaldende, at der med invitationen ikke var sat nogen form for dagsorden. Og man leder da også forgæves i de følgende klubblade for at få et indtryk af, hvad der kom ud af disse medlemsmøder.

 

Men uro var der, og bølgerne gik mere end højt. Den urbane tone glimrede til tider ved sit fravær, og der var undertoner af diverse trusler. – Det hele kulminerede med, at der blandt medlemmerne blev indsamlet tilstrækkeligt med underskrifter til at få indkaldt til en ekstraordinær generalforsamluing med ét eneste punkt på dagsordenen: Valg af ny bestyrelse.

 

Pudsigt er det at konstatere, at de indsamlede 87 underskrifter (ca 25% af medlemsskaren) i indkaldelsen er blevet til “minimum 40 medlemmer”. – Og yderligere kunne det også ligne en tanke, at mødet var indkaldt til en hverdagsaften kl. 18 i Vejen. – Der mødte knap 70 medlemmer til den ekstraordinære generalforsamling, som med overvældende flertal vedtog, at der skulle afholdes ekstraordinært bestyrelsesvalg.

 

Den nye bestyrelse kom herefter til at bestå af: Hans Ove Pedersen (formand), Birgitte Schjøth (næstformand), Liv Backe (kasserer), Lisa Thielfoldt Nielsen (sekretær), Regnar Høg Johnsen, Birthe Brolykke og Ingelise Høg Johnsen. Lissi Juul og Susie Lou Jensen blev suppleanter.

 

Året kunne fremvise tre danskejede champions: Blue Berry’s Daddy’s Darling (opdrætter og ejer: Lene og Birte Fromberg); Shag-A-Rag Follow My Leader (opdrætter og ejer: Birthe Brolykke); Shaggy Danes Quicksilver (opdrætter: Lissi og Erik Juul; ejer: C.F. Nielsen; Shaggy Danes Super Duper (opdrætter og ejer: Lissi og Erik Juul.