1995
Årets første nummer af OES Bladet bragte en lay-out mæssig fornyelse. Forsiden var blevet ændret, så der blev givet mere plads til forsideillustrationen, og inde i bladet forsynede redaktøren, Klaus Andersen, siderne med tekstbjælker, der skulle være med til at gøre bladet mere overskueligt.
Offentliggørelsen af årets udstillingshunde 1994 blev bragt i samme nummer og viste, at DKCH Vigilat’s New Dutch Demsey blev årets guldhan med 106 point, Lamedazottel Love Me Tender blev sølvhan med 99 point og Danish Delight Sophies Dutch Joker blev bronzehan med 83 point. På spindesiden blev MultiCH Lamedazottel Go Miss Sophie såvel guldtæve som årets hund med 118 point, DKCH Black’N Blue’s Backdoor Angel blev sølvtæve med 94 point, mens DKCH Pennylane Extra Dry med sine 89 point blev bronzetæve.
Blandt årets lydighedshunde vandt Fluffy Easy To Love med fører Mona Sæby klasse 1 med 99 point. I klasse 2 vandt Lykkegårdens Famous Fluff med fører Tobias Holm med 131 point. Anne Johansen vandt med sin Boo-Boos Bombi Bit klasse 3 med 190 point, og i elitenklassen var det igen Erik Overbye, der med Djengo (Great Danish Ladykiller) tog sig af førstepladsen med 280,5 point.
I sin formandsberetning til årets generalforsamling kunne klubbens formand, Hans Ove Pedersen især glæde sig over, at medlemstallet var “steget til det højeste i mange år: 312 medlemmer”. En positiv oplysning. – Derimod var det knap så opmuntrende, at formanden måtte meddele, at Birgitte Schjøth havde frabedt sig bestyrelsens indstilling til æresmedlemsskab af OES Klubben p.g.a. en mulig procedurefejl. – Årets medlem blev Tonni Sørensen som en påskønnelse for hans engagerede arbejde som lokalrepræsentant. – Som pokalbestyrer kunne Birte Fromberg vise en nyskabelse, idet der nu fremover ville følge en mappe med hver vandrepokal. Tanken var så, at vinderen af den pågældende pokal skulle udfylde en side i denne mappe med billede, stamtavle samt en historie om den vindende hund. Ved vandrepokalens udløb skulle denne mappe så indgå som et historisk dokument i klubbens arkiv. – Efter en diskussion om lokalrepræsentanternes opgaver, blev det konkluderet, at “deres opgave var at skabe kontakt til “almindelige” medlemmer og inddrage disse i klubbens aktiviteter, herunder aktiviteter, som lokalrepræsentanten selv står for. Det er således nødvendigt, at lokalrepræsentanterne er udadvendte personer.” – I forbindelse med bestyrelsesvalget blev Liv Backe og Lisa Thielfoldt Nielsen genvalgt, men Diana Bøgballe og Carl Gerh. Lichtenberg Crone blev valgt som suppleanter.
En milepæl i lokalrepræsentantskabsarbejdet blev sat i starten af året, da Tove Andersen gik ind og overtog Inge Laernoes’ post som lokalrepræsentant i det midtjyske. En post som hun lige siden har bestyret med uovertruffen entusiasme.
For udstillingsinteresserede og ikke mindst for opdrættere lancerede de to tyske opdrættere Colette og Klaus Hornig et frisk initiativ, idet de ville producere en bog med omtale af samtlige champions i Europa fra 1980 og frem til 1994. Bogen blev en succes og er senere blevet fulgt op af nye udgivelser (bøgerne kan lånes via OES Biblioteket).
Bestyrelsen havde i starten af året lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt klubbens medlemmer for på den måde bl.a. at få et fingerpeg om medlemmernes forventninger og tilfredshed med klubben og dens virke, herunder ikke mindst medlemsbladet. – I denne sammenhæng er det værd at hæfte sig ved, at af de modtagne svar angav over 80%, at de læste referater og resultater fra såvel udstillinger som lydighedsprøver. Sikkert en positiv overraskelse for flere, og bestyrelsesmedlem og formand for udstillingsudvalget, Birthe Brolykke udtalte: “…her gik vi og troede, at vore medlemmer, bortset fra de involverede, var ret ligeglade med sådanne resultater. Men svarene fra spørgeskemaet afspejler, at langt de fleste af vore medlemmer interesserer sig meget mere for, hvad der foregår indenfor vor race. Det er da positivt!” – Også klubbens formand Hans Ove Pedersen kom med en kommentar i bladet om undersøgelsen. Han kom bl.a. ind på nogle af de ønsker om stof til bladet, som flere medlemmer havde fremført, og kom med følgende bemærkning. “Generelt er der mange spørgsmål, som “vi lidt ældre i gårde” næsten ikke kan forstå, nogen hundeejer orker at høre om; MEN det er jo nyt for nogle hundeejere, det tror jeg, vi glemmer.” – Kloge ord, som stadig gælder.
På dette års Show Of Winners i KB-Hallen markerede Old English Sheepdog sig på fornemmeste vis. Ganske vist ikke direkte under konkurrencerne, men derimod på underholdningssiden, da OES Klubben’s opvisningshold gav et show, der er blevet talt meget om siden.
Det er et kardinalpunkt for Old English Sheepdog Klubben, at den varetager racens og den enkelte sheepdogs interesser, uanset om hundens ejer er medlem af klubben eller ej. Dette kom tydeligt til udtryk dette år. En opdrætter, som ikke var medlem af klubben, havde solgt en Old English Sheepdog, som få uger senere ved et dyrlægebesøg viste sig at være døv. Ejeren blev herefter anbefalet at få hunden aflivet. Opdrætteren levede ikke op til den normale praksis med at give en erstatningshvalp, og da dette kom OES Klubben for øre, besluttede bestyrelsen resolut at refundere de udgifter, ejeren af hunden havde haft. Denne beslutning var udelukkende truffet “for racens skyld”, som klubbens formand Hans Ove Pedersen udtrykte det i medlemsbladet.
Atter engang skulle der være jubilæumsfestligheder i Old English Sheepdog Klubben. Klubben havde i år 30 års jubilæum, som skulle fejres på Fyn i august måned. Der ville blive tale om en dobbelt udstillingsweek-end, idet DKK afholdt international udstilling om lørdagen med svenske Charlotte Sandberg som dommer, mens selve jubilæumsudstillingen om søndagen ville blive bedømt af Corinne Pearce fra kennel Bumblebarn. Man kunne næsten foranlediges til at kalde Corinne Pearce klubbens faste jubilæumsdommer, for også ved klubbens 5 og 10 års jubilæum havde klubben æren af hendes bedømmelser.
Ved jubilæumsmiddagen aftenen før selve udstillingen deltog ikke mindre end 136 deltagere fra ind- og udland.
Der var rekordstor tilmelding til selve jubilæumsudstillingen, hvor der var indskrevet 79 OES’er, heraf 14 babyhvalpe og 4 hvalpe. Med dette store tal var det den største udstilling, siden der blev afholdt Euro OES Show i Danmark 1992. de mange udenlandske udstillere tog godt for sig af retterne, idet de fire bedste placeringer gik til ikke-danske hunde.
Corinne Pearce udtalte efterfølgende om de udstillede hunde bl.a.: “ På udstillingen var jeg yderst tilfreds med præsentationen af hundene. Alle hunde var godt børstede og ikke overtrimmede. De skal være “shaggy”, og jeg bryder mig ikke om at se for megen klipning og trimning.” – Corinne Pearce kunne dog ønske sig, at øjnene var mørkere. Selv brugte hun udtrykket “øjne som brombær” for korrekt farvede øjne, men denne betegnelse havde hun ikke brugt ved denne udstilling. Hun afsluttede med at udtrykke sin støtte til det danske lydighedsarbejde, for som hun sagde: “Husk, det er en arbejdshund!”. Og netop dette havde jubilæumsudvalget også tænkt på, idet der i week-end’en også var mulighed for at gå op til lydighedsprøver, prøve fly-ball samt mere uformelt afprøve den agilitybane, som var stillet til rådighed af DKK Kreds 3.
I sensommeren skulle de danske og svenske lydighedshunde atter engang dyste i den traditionsrige lydighedslandskamp. Den samlede stilling var inden kampens begyndelse 3-1 i danskernes favør, men denne gang halede svenskere ind på os, idet de vandt konkurrencen dette år, så den samlede stilling herefter var 3-2.
Når der tales lydighed i OES Klubben, kommer man ikke uden om Erik Overbye. Han startede med sin Shepherd, men sønnen Djengo gik i faderens fodspor, og dette år kom Djengo op på at have vundet ikke mindre end 25. førstepræmier i eliteklassen. En præstation, som nok ikke siden vil blive overgået.
Ved årsskiftet valgte Lisa Thielfoldt Nielsen at stoppe arbejdet som klubbens sekretær og trådte ud af bestyrelsen. – “Det største tab for klubbens virke, der er sket i lange tider,” udtalte formanden, Hans Ove Pedersen. Suppleanten Diana Bøgballe blev herefter nyt bestyrelsesmedlem og overtog også posten som sekretær.
Siden 1. september 1991 havde der med nogle ganske få undtagelser været forbud mod halekupering i Danmark. Alligevel blussede der sidst på året i OES Bladet en voldsom og meget følelsesladet debat op for og imod at få foretaget halekupering i udlandet. Debatten havde ind imellem form af ren mudderkastning og de mange knubbede ord var på ingen måde til gavn for klubben.
Årets hunde 1995 gav følgende resultat: DKCH SCH UVV KBHV95 Lamedazottel Love Me Tender (ejer Birgitte Schjøth) blev såvel årets guldhan som årets hund. Danish Delight Sophies Dutch Joker (ejer: Liv Backe) blev sølvhan, mens Shaggy Danes Goldfinger (ejer: Lissie Juul) blev bronzehan. Årets guldtæve blev DKCH SCH Danish Delight Sophies Dame Edna (ejer: Lise Moos), UVV95 KBHV95 Imperial Aus Dem Elbe Urstromtal (ejer: Jesper Ravn) blev sølvtæve, mens DKCH Black’N Blue’s Backdoor Angel (ejer: Annelise Harsmann) blev årets bronzetæve.
Året kunne mønstre to danskejede champions: Lamedazottel Love Me Tender (opdrætter: Christine Smith; ejer: Birgitte Schjøth) og Danish Delight Dame Edna (opdrætter: Birgitte Schjøth; ejer: Lene Moos).