• GB
  • DK
  •   +45 40 18 04 24
    • GB
    • DK

    Sundhed

    Old English Sheepdog er i udpræget grad en sund race og det er OES Klubbens fornemmeste opgave at sikre denne sunde status for danskopdrættede OES’er.

    OES Klubben og dens opdrættere har helt tilbage fra klubbens start i 1965 arbejdet målrettet på at bekæmpe kendte arvelige lidelser indenfor racen. Dette konstruktive samarbejde har betydet, at racen umiddelbart ikke er belemret med større arvelige sundhedsproblemer.

    Ingen af de arvelige lidelser, vi kender i dag er særligt udbredte og nogle af de nedenfor nævnte, har vi endnu aldrig set i Danmark.

    For at kunne sikre den fortsatte gode sundhedsstatus opfordrer OES Klubben alle OES-ejere til at lade deres hund undersøge for HD og arvelige øjensygdomme.

    Før du går til dyrlæge med din hund for at få undersøgt dens hofter og eventuelt albuer, skal du bestille en rekvisition hos DKK via www.hundeweb.dk (vi undersøger ikke for OCD på OES, da det ikke synes at være et problem).

    Før du går til øjendyrlæge for at få din hund undersøgt for arvelige øjensygdomme, skal du bestille en rekvisition hos DKK via www.hundeweb.dk

    Kendte arvelige lidelser hos OES (følg linket, hvis du vil vide mere):

    Hofteledsdysplasi hos Old English Sheepdog:
    Godt 80 % af alle fotograferede OES’er er frie for hofteledsdysplasi.
    Ca. 10% har middel til svær hofteledsdysplasi.

    Old English Sheepdog er ikke specielt plaget af allergier, vi vurderer det til nogle få
    procent af samtlige.

    PRA – OLD ENGLISH SHEEPDOG
    Der er kun fundet ganske få tilfælde af PRA hos racen – og endnu aldrig i Danmark.

    Heldigvis har vi endnu aldrig set den i Danmark.
    Som nævnt ses det ikke for øjeblikket som et problem hos racen i Danmark og
    Europa, mens der findes flere tilfælde i f.eks. USA.

    Medfødt døvhed eller tunghørhed forekommer hos racen i mindre grad. I Danmark har vi ikke hørt om tilfælde i de sidste mange år, og klubbens
    opdrættere er opmærksomme på faren ved at parre hunde med for meget hvidt.
    OES Klubbens sundhedsudvalg holder løbende øje med eventuelle sundhedsrelaterede problemer, der måtte dukke op, og klubbens opdrættere arbejder efter et sæt etiske retningslinjer samt regler for optagelse på klubbens hvalpeliste, som kan ses under linket (link er på vej).

    OES Klubbens sundhedsudvalg holder løbende øje med eventuelle sundhedsrelaterede problemer, der måtte dukke op, og klubbens opdrættere arbejder efter et sæt etiske retningslinjer samt regler for optagelse på klubbens hvalpeliste.