Arrangementer, Nyheder

National OES dag i Jylland

Så er det igen tiden, hvor vi skal gå den årlige PR-tur for vores skønne race.

Dette års nationaldag for vores OES´er finder sted i Horsens for Jyllands vedkommende.

Vi mødes ved Horsens Banegård, Andreas Steenbergs Plads, 8700 Horsens, lørdag den 28.maj, kl. 11.00

Turen går ad Kongensgade, forbi Vitus Bering Park, op på Søndergade, der er byens strøg og gågade. På Søndergade kommer vi bl.a. forbi det Lichtenbergske palæ. Vi går tilbage af samme vej, men fortsætter til Bygholm Park, hvor hundene kan få lov at løbe og lege.

Her drikker vi vores medbragte kaffe. Lokalrepræsentanterne sørger for lidt sødt til kaffen.

Vi håber så mange som muligt har lyst til at vise vores race frem, samtidig med at hundene også får mulighed for at lege.

Du må meget gerne kontakte os inden, så vi har en fornemmelse af hvor mange der dukker op, men får du det ikke lige gjort, er du stadig meget velkommen.

På gensyn i Horsens.

Lillian tlf: 2083 2261 eller Marianne tlf: 6080 7666