Arrangementer

Grønnehave Strand Camping weekenden den 24. – 26. juni 2016

Grønnehave Strand Camping weekenden den 24. – 26. juni 2016

Tilmelding kan finde sted allerede nu.
I 2016 vil Anette Englykke og Dorthe Madsen prøve at gentage succesen fra tidligere år hvor OES klubbens medlemmer havde en helt fantastisk weekend på Bøsøre Strand Feriepark. Denne gang er stedet ændret til Grønnehave Strand Camping, Regstrupvej 83, 5800 Nyborg, Fyn
Vi vil igen prøve at fremtrylle sjove lege, gåture og hyggeligt samvær for mennesker og hunde. Se evt. OES blad nr. 4 – nyhedsbrev på hjemmesiden www.oesidk.dk nyheder, arkiv august 2013, hvor der er billeder fra turen 2012 sammen med en stemningsrapport.
Fra fredag den 24. juni til søndag den 26. juni 2016 har vi reserveret 10 hytter:
2 stk. luksus hytter med køkken, toilet, bad og TV. Hytten er på 25 m2 med 6 sovepladser: 2 i separat soveværelse, 2 på hems og sovesofa til 2, kat. 5A. – 2015 priser 725,00 kr. pr. dag

1 stk. hytte med køkken, toilet og TV. Hytten er på 14 m2 med 4 sovepladser: sovesofa til 2 samt en køjeseng, – kat. 4A. – 2015 priser 550,00 kr. pr. dag

7 stk. hytter med køkken, er uden toilet. Hytterne er på 15 m2 med 4 sovepladser: sovesofa til 2 samt en køjeseng. (gamle hytter men skulle være vedligeholdt), kat. 3.- 2015 priser 450,00 kr. pr. dag

Hytterne vil være klar fra kl. 14 om fredag den 24. juni og er til vores disposition indtil kl. 12 om søndagen den 26. juni 2016. Alle vore hytter er røgfri. Man medbringer selv sengelinned.
For de der selv har campingvogn er det også en mulighed, vi skal dog stadig have en tilmelding, så vi kan være så samlet som muligt.
Tilmeldingen vil være bindende og skal ske hurtigst muligt dog senest den 1. marts 2016.
Vil du gerne med til en anderledes weekend, hvor alt kan ske, skal du henvende dig allerede nu til Anette Englykke på e-mail englykke@hafnet.dk eller tlf. 5155 3222 eller Dorthe Madsen på e-mail: dorthe-ole.madsen@privat.dk eller tlf. 4041 5447
På gensyn på Grønnehave Strand Camping
Anette Englykke og Dorthe Madsen