Arrangementer

Juleudstilling og julehygge søndag den 27. November 2016

i Ejby Hallen ved Lille Skensved

 

Der indbydes atter engang til en aldeles vidunderlig julehygge og udstillingssøndag blandt OES Klubbens mange dejlige mennesker, alle OES venner/ejere og deres endnu dejligere hunde.

Juletræet står med sit pynt, småkager sender en sød, krydret duft ud i lokalet, alt imens julemanden gavmildt strør gaver ud til alle de pragtfulde fremmødte OES’er og deres mennesker. OES Klubbens Julelotto er atter sprængfyldt med spændende ting og dagen kulminerer, naturligvis, med en dejlig julefrokost lavet med kærlig hånd af OES Klubbens flyvende køkken. Den smagsfulde buffet kan købes til en beskeden pris af 100 kr. pr. person og 50 kr. for børn under 12 år. Husk at melde jer til buffet og betale inden den 15. november til vores kasserer Gyrithe Clasen.

Dette års juledommer er dommer Ulrica Olsson fra Sverige (Kennel Farmaren).

Så vær med til at byde velkommen og give Ulrica en uforglemmelig oplevelse og meld din hund til dette års juleshow, gerne med det samme, men senest den 31. Oktober (første frist) og 14. November (2. Anden frist) via hundeweb, www.hundeweb.dk.

 

De uofficielle klasser, nedklippet (uofficiel), barn & hund samt juniorhandling og deltagelse til buffeten skal dog tilmeldes direkte til Gyrithe Clasen, ved at sende en mail til rithe@email.dk

Kunne du tænke dig at sponsorere en roset, en præmie eller en gave, som vil være med til at gøre dagen endnu mere festlig, så sidder Birthe klar ved telefonen/computeren og vil sørge for dit navn kommer i det flotte julekatalog. Rosetterne koster 100 kr. pr. roset og 150 kr. for en roset til BIR eller BIM. Rosetterne vil have påtrykt OES Klubbens logo.

Hvorfor ikke sende en varm julehilsen i form af en juleannonce i kataloget? Det koster kun 100kr. for en halv side og 150 kr. for en 1/1 side. Kontakt Claus Gaarde-Nielsen, som sidder klar ved telefonen /computeren og hjælper dig gerne med evt. opsætning. Betaling for annoncering og sponsorater skal ske direkte til Gyrithe Clasen med deadline 15. november.

Vi ser frem til at tilbringe en dejlig dag blandt alle klubbens medlemmer og deres familier, nyde alle de smukke hunde og sige tak for året, der gik.

Kærlig hilsen

Udstillingsudvalget

 

Ada 60881562                     Maria 60106568                                  Birthe 54447343

 

Claus 24489929                 Jan     23387401                                  Rikke 20996905