Arkiv - marts 2011

Glemte ting!

Kære Alle

En kaffe kop fra Menu, hvidt krus med sort streger på, formeneligt glemt ved udstillingen i Fredericia.
Lille metal skål til mad eller vand blev glemt på generalforsamlingen.

Så har man glemt en af disse ting må man gerne kontakte mig.

Mange venlige hilsner
Malene Thorup Pedersen
Tlf.: 61 74 35 18
matp@sund.ku.dk

Opdrættermøde

Kære venner, 

Hermed inviteres til det årlige opdrættermøde kl. 11.00 i Ejby Forsamlingshus, Lille Skensved.

Der vil ikke blive tale om ”forelæsninger” denne gang, da flere har ytret ønske om ”tværfaglig diskussion over bordet” blandt aktive og kommende opdrættere.

Input til dagsordens emner modtages med tak – og udsendes før mødet, så alle kan gøre sig nogle forhåndstanker.

Flg. emner er allerede noteret:

  • Gennemgang af hvalpelisteregler – DKK’s etiske retningslinjer er nu ændret til regler
  • Kriterier for optagelse på omplaceringslisten
  • ALLE der er interesseret i racen, skal have mulighed for at deltage. (- kræver vedtægtsændring)
  • Hvad er opdrætternes ønsker til den nye hjemmeside.
  • Bedre samarbejde opdrætterne imellem: som at oplyse når man parrer eller planlægger en parring, oplyse om “dårlige” hvalpekøbere m.m.
  • Undersøgelser: HD, AD, OCD, øjentest, BEAR test, gentest som PCD m.m. Hvad er nødvendigt/rimeligt, skal resultaterne offentliggøres og hvor ?
  • Sundhedsundersøgelse – online? papir? spørgsmål på skemaet? …
  • Forslag vedrørende agillity:- i Sverige kan ingen hunde deltage, hvis de ikke har en HD status= er røntgenfotograferet- hvordan skal man tage hensyn til sin hunds aktivitet hvis man ikke kender til dens svagheder- det gælder både HD og AD.

Meld venligst tilbage om datoen passer jer.
Meld venligst tilbage, hvis der er andre, I mener skal inviteres med. Jeg har desværre mistet mail-listen fra sidst. 

Mange hilsner
Birgitte

National OES dag på Sjælland

Så er det igen tiden, hvor vi skal gå den årlige PR-tur for vores skønne race.

På Sjællands siden er det i år gågader og torve i Køge, som bliver invaderet af OES’erne og deres familier. Undervejs på turen finder vi et hyggeligt sted, hvor vi kan få slukket tørsten og evt. få lidt at spise, hvis sulten har meldt sig.

I Køge starter vi d. 28 maj kl. 11.00.

Mødested: Køge torv.

Vi på sjælland håber, at rigtig mange vil tage en tur til Køge, så vi kan tilbringe nogle hyggelige timer sammen og måske bagefter få lyst til at besøge nogle af de mange seværdigheder, som findes i Køge og omegn.

Nærmere oplysninger om turen og mødested fås hos: Birthe Brolykke, tlf. 54 44 73 43 og Dorthe Madsen, tlf. 40 41 54 47.

                                            Mange hilsener og på gensyn

                                            Birthe Brolykke og Dorthe Madsen

National OES dag i Jylland

Så er det igen tiden, hvor vi skal gå den årlige PR-tur for vores skønne race.

Dette års nationaldag for vores OES´er finder sted i Horsens for Jyllands vedkommende.

Vi mødes ved Horsens Banegård, Andreas Steenbergs Plads, 8700 Horsens, lørdag den 28.maj, kl. 11.00

Turen går ad Kongensgade, forbi Vitus Bering Park, op på Søndergade, der er byens strøg og gågade. På Søndergade kommer vi bl.a. forbi det Lichtenbergske palæ. Vi går tilbage af samme vej, men fortsætter til Bygholm Park, hvor hundene kan få lov at løbe og lege.

Her drikker vi vores medbragte kaffe. Lokalrepræsentanterne sørger for lidt sødt til kaffen.

Vi håber så mange som muligt har lyst til at vise vores race frem, samtidig med at hundene også får mulighed for at lege.

Du må meget gerne kontakte os inden, så vi har en fornemmelse af hvor mange der dukker op, men får du det ikke lige gjort, er du stadig meget velkommen.

På gensyn i Horsens.

Lillian tlf: 2083 2261 eller Marianne tlf: 6080 7666

Hundens dag i Tivoli

 

Lørdag den 13. august 2011 afholdes ”Hundens dag” i Tivoli København, så lad os mødes for at gøre dagen festligere for Tivolis besøgende. Tag din OES med i den gamle have, og lad os mødes kl. 11.30 ved springvandet mellem Plænen og Koncertsalen. Vi vil, når vi er samlet, gå en tur rundt i Tivoli og finde et sted hvor vi kan nyde en kop kaffe eller øl indtil paraden starter.

Det vil jo være dejligt om vi atter i år kan samle en flok OES’er til at repræsentere racen. Så kom og gå med i denne flotte parade sammen med din hund.

Raceparaden starter kl. 13.45 med samling foran Pantomimeteateret. Kl. 14.00 afgår paraden gennem Tivoli og den forventes at være fremme ved Plænen kl. 14.20. I år vil alle racer efterfølgende blive præsenteret på scenen, inddelt i FCI-grupper på Plænen.

Tivoli åbner kl. 11.00 og der er gratis adgang for hunde ifølge med en betalende voksen. – se i øvrigt de specialrabatter Tivoli giver ved køb på Tivolis webshop www.shoppen.tivoli.dk/hund

 

 

                                            Vel mødt til en hyggelig dag.

      Dorthe Madsen

 1 2 3 >>